Indlæser Begivenheder

« All Events

Alsop & Hahn

26. januar - 19:30 - 21:30

VIGTIGT! Billetsalget starter den 1. marts kl. 11:00.

To af USA’s klassiske stjernenavne, Marin Alsop og Hilary Hahn, præsenterer mesterværker fra det 20. århundrede. Prokofjevs fantasifulde 1. Violinkoncert, Ravels poetiske kærlighedseventyr Daphnis og Chloé og Sjostakovitjs mægtige 5. Symfoni om kampen for frihed.

Solen står op i Ravels balletmusik Daphnis og Chloé. Det sker til lyden af den mest fortryllende naturmusik, der findes: Fuglesang og solens varme stråler gør verden smuk, så langt øjet rækker. Det er begyndelsen på et kærlighedseventyr, og Ravel koncentrerer sig om netop det – kærligheden og skønheden.

Mere drilsk er hans russiske kollega Prokofjev. I hans Violinkoncert nr. 1 er der en eventyrlyst, som ikke er bange for noget. At spille Prokofjevs musik kræver et skarpt hoved og rolige nerver, og det har den amerikanske violinvirtuos Hilary Hahn. En suveræn musiker, der hver gang gør et overvældende indtryk med sit spil.

Koncerten slutter med et af de største dramaer fra det 20. århundredes musik. Sjostakovitjs Symfoni nr. 5, skrevet i Sovjetunionen under Stalin-tiden, hvor den personlige frihed kun var en drøm. Sjostakovitj giver os sit private budskab om tyranniet. Det er knusende stærk musik, fortalt af et øjenvidne til verdenshistorien.

Detaljer

Dato:
26. januar
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/240113896442029

Sted

DR Koncerthuset
Ørestads Boulevard 13
København, 2300 Denmark

Arrangør

DR Koncerthuset